Det er blevet så populært at træne i fitness- og sportscentre, at branchen konstant er udfordret på at finde nye spændende træningsformer. Vi ser på, hvad der har været populært i 2019, så du kan finde inspiration til måder, du kan træne på.
Fitness er en af de mest populære træningsformer blandt danskerne. Ifølge en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut i 2018 er der i dag 50% flere, som dyrker fitness end der var i 2007. Og ifølge en rapport fra kampagnen “Bevæg dig for livet”, som bygger på medlemstal fra DGI, DIF og Dansk Firmaidræt fra 2016, er der i dag 172.000 danskere, der dyrker fitness, hvilket er 32.000 flere end i 2015.
Også professionelle sportseliteudøvere dyrker fitness som en del af deres træningsprogram. Fodboldspilleren Cristiano Ronaldo, der til dagligt spiller for topklubben Juventus, har tidligere fortalt det internationale fodboldmagasin Goal, at han dyrker kredsløbstræning som løb, roning og løfter vægte. Han påpeger i øvrigt vigtigheden af at variere træningen, så det ikke bliver kedeligt, og hvis Juventus skal leve op til oddsene på 1.44 hos bookmakere som bet365, der spår dem som vinder af den italienske Serie A i 2019/20, er det vigtigt, at deres bedste spiller holder sig i topform.
Populære fitnessformer i 2019
Men hvad findes der så af populære træningsformer i år, som man kan variere sin fitnessrytme med? Yoga har været populært i mange år, men der dukker hele tiden nye former og variationer op. Der er f.eks. poweryoga, Yogalites og yoga i varmen, og der findes sågar også gedeyoga – ja du læste rigtigt. Gedeyoga, som vist endnu ikke er blevet introduceret på det danske marked, er simpelthen yoga i en lade på landet blandt babygeder, der går rundt om deltagerne og kan klappes og aes. Ifølge arrangørerne er det både afstressende og terapeutisk.
Måske er det lige en anelse for specielt for nogen, men så er det heldigt, at der også findes mere almindelige former for fitness, som er blevet populære. Boksning er en sportsgren, som bliver mere almindelige og mainstream i den brede fitness interesserede befolkning. Boksning får pulsen helt op i det røde felt, da kroppen konstant er i bevægelse, og deltagerne bruger alle muskler. Man kan træne med sandsække, med en partner, og man kan også vælge at veksle mellem de forskellige kampsportstyper som kickboksning, Tae Kwon Do og Judo.
Smart og højintensiv træning
Tid og effektivitet er elementer, som spiller en stor rolle i de fleste menneskers hverdag. Hvorfor bruge timer i fitnesscentret, hvis man kan bruge det halve? Faktisk viser flere videnskabelige studier også, at man får en langt mere effektiv workout med bedre resultater, hvis man træner effektivt i en kortere periode end ved at sprede det ud over længere tid. Højintensiv træning følger denne tendens. Her kan man for eksempel cykle 30 sekunder i ekstrem fart på kondicyklen efterfulgt af to minutters moderate cykling, hvorefter man cykler 30 sekunder hurtigt igen.
Der findes masser af andre nye måder at træne på, og du kan også vælge at kombinere dine egne ideer, så træningen aldrig bliver kedelig.