Savner du personlighed i din bolig?

De fleste af os kender følelsen af, at ens bolig måske ikke er så personligt indrettet, som man først havde regnet med, at den ville være. Den følelse vil vi hjælpe dig af med, så du har en hyggelig og personlig base at komme hjem til efter arbejde. Vi giver dig her nogle idéer til, hvordan du kan gøre din bolig personlig igennem forskellige slags boliginteriør. 

Tag ikke altid den hurtigste og billigste løsning 

Når du skal finde personligt boliginteriør, er det vigtigt, at du giver dig selv lidt tid til at tænke over dit kommende køb. Det kan være, at du vil investere i en ny sofa eller et nyt spisebord. For så er det vigtigt, at du forholder dig til, om spisebordet passer til spisestuen eller køkkenet, om dine egne stole passer til spisebordet, eller om sofaen passer til stuens ruminddeling. Der er mange faktorer, som er vigtige at se på i forbindelse med sådan et indkøb, hvorfor vi vil råde dig til at tænke forskellige indretningsmuligheder igennem, inden du fortsætter dit køb. På den måde lader du dig allerede inspirere og bliver mere åben over for muligheder, som måske falder uden for din traditionelle indretningsplan.

Møbler som spiseborde, stole og sofaer er heller ikke billige, da vi oftest går efter god kvalitet. En sofa bliver brugt nærmest hverdag, hvorfor vi foreslår at se dit køb som en investering til dit hjem. Du tænker automatisk lidt mere over, om møblet passer ind i din stil, eller den stil som du er ved finde, når du ofrer lidt flere penge på et møbel. Det er den eftertænksomhed, der får dig til at tænke ud af boksen, så du ikke falder tilbage i gamle indretningsvaner. 

Fyld dit hjem med farver 

I forskellige boligmagasiner bliver du ofte inspireret med hundredevis af muligheder med alt til boligen, hvor de fleste muligheder omfatter farver. Det kan være alt fra spisebordsstole i anderledes formater, farverige knagerækker eller en farverig lysestage, som binder rummet sammen og skaber en sammenhæng mellem dine gamle møbler og dine nyindkøbte fund. Find inspiration på bolighjemmesider eller boligmagasiner, men sammensæt det efter din egen stil. Lav ikke et blåt hjørne, et grønt hjørne eller et rødt hjørne, men inkorporer dine favoritter i hele rummet, så du skaber en personlig sammenhæng i dit hjem. 

Vi lover dig, at hvis du fylder dit hjem med farver – i en moderat mængde – vil du glæde dig hver dag til at komme hjem, så du kan nyde dine flotte investeringer og nips fra din nye sofa. Farver skaber personlighed, da du har valgt dem med omtanke.  

Skriv et svar