Forestil dig et liv uden et køleskab. Den tanke er nærmest ikke mulig. Køleskabet er blevet en så integreret del af vores liv, at vi næppe ville kunne klare os ret længe uden det.
Står du for at skulle skifte dit udtjente køleskab ud, eller overvejer du at anskaffe dig et nyt, der er mere miljørigtigt end det, du har nu? Så er der i sandhed rigeligt at vælge imellem.
Der skal tænkes både på stil, størrelse og effekt – og ikke mindst bæredygtighed.
Hvor stort skal dit køleskab være?
I forhold til størrelsen på dit køleskab, er der flere faktorer, der spiller en rolle. For det første skal der naturligvis være plads til det i dit køkken. Skal det passe nøjagtigt ind et sted, så er det jo ret vigtigt, at målene på køleskabet passer til det.
Vær opmærksom på, at der findes flere forskellige standardmål for køleskabe. Tro endelig ikke, at alle køleskabe for eksempel har det samme mål i bredden. Det har de nemlig ikke. Det ville jo være en skam at få bestilt et eller lækkert køleskab, som der så desværre ikke var plads til.
For det næste skal du tænke på, hvor stort et køleskab, du har brug for. Er du alene i husstanden, og spiser du kun sjældent derhjemme, så har du nok kun brug for et lille køleskab. Er du en del af en meget stor husstand, så er det måske den helt store amerikaner-model af et køleskab, du skal kigge efter. Det kræver selvfølgelig en del plads i køkkenet, men det er guld værd at have et stort køleskab, når man er mange.
Hvilken stil går du efter?
Langt de fleste køleskabe er jo skåret over den samme standard-læst. De er hvide med forholdsvis skarpe kanter.
Men så er der også enkelte modeller, der skiller sig ud. De kan være farvede – enten i en retro-farve eller i en mere højtråbende farve. Det sætter kulør i køkkenet.
Typisk vil retro-modellerne have nogle mere organiske buttede former. De er både fede og hyggelige. Gå efter den model af et køleskab, som du synes bedst om – og læg dig gerne op ad den stil, du har i køkkenet i forvejen.
Husk på bæredygtigheden
Køleskabe har i mange år efterhånden været særligt udskældt, fordi de ikke er miljøvenlige. Derfor har branchen lagt sig vældig hårdt i selen for at efterkomme forbrugernes og samfundenes krav om at reducere CO2-udslip fra køleskabe.
Det har de gjort med ret stor succes. De nye køleskabe, der nu er på markedet, er langt mere miljøvenlige end tidligere tiders.
Er du miljøbevidst, går du målrettet efter et af de køleskabe, der har den mindste udledning og det laveste energiforbrug. Så har du samvittigheden i orden, og endnu et skridt i den miljømæssige rigtige retning er taget.
På verdensplan kan det jo rykke en hel masse, når vi på den måde vælger de mest miljøvenlige produkter til.
Og ser køleskabet så ovenikøbet godt ud, så er meget jo vundet.